Favrskov IT-konsulenterne

Favrskov IT-konsulenterne
– et netværk for IT-branchen i Favrskov Kommune

Netværket for IT-konsulenter og IT-virksomheder er et åbent og gratis netværk for selvstændige konsulenter og rådgivere, og virksomheder med ikke over 5 medarbejdere, der beskæftiger sig med IT i forskellige afskygninger. Man kan således både arbejde med IT som produkt, ydelse eller redskab. Netværket er åbent for alle som forretningsmæssigt passer ind i ovenstående definition og har forretningsadresse i Favrskov Kommune.

Det er formålet med Favrskov IT-konsulenterne at skabe et forum, hvor IT-branchen i Favrskov kan udveksle erfaring, få kendskab til hinandens produkter, byde fælles på større opgaver og i øvrigt ’netværke’. Favrskov IT-konsulenterne er et attraktivt tilbud til den selvstændige IT-virksomhed i Favrskov. Hvor andre netværk f.eks. er fokuseret på salg eller mere generelle ledelsesudfordringer, sætter dette netværk fokus på kunderelaterede udfordringer man møder som konsulent.